Billedkunstner Karin Olesen har stået for Huskunstnerprojekter på flere forskellige midt- og nordjyske skoler. Her fortæller hun og Åse Torp, lærer på Dueholmskolen på Mors, om et projekt med 0. og 1. klasser.

Viborg-kunstneren Karin Olesen er aktuel med en omfattende separatudstilling på Viborg Museum.

Ikke siden 2007 har billedkunstneren Karin Olesen haft en soloudstilling i sin hjemby. Men fra i dag giver Karin Olesen lyd – og det sker med farvetoner, der kan overdøve de fleste.

Da Karin Olesen i 2007 udstillede hen ved 100 værker i Viborg Kunsthal, var anledningen 50-års-dagen. Men Viborg Museum og Viborg Kunstforening behøvede ikke en rund dag som argument for at give det store publikum et gensyn med en verden af stærke farver og sprudlende humor.

Indtil den 23. marts »larmer« hendes malerier, collager, objekter og mobiler i Viborg Museums vestfløj. Cirka 50 værker præsenterer hun. Nogle har hun været ude at låne, for hun ønsker at give publikum et bredt indtryk af, hvor hun står netop nu.

I de seneste par år har hun ført en mere afdæmpet stil, idet hun blandt andet har eksperimenteret med afslappende »Dadamama«-videoer. For to år siden kunne viborgenserne opleve udgaven »Colorflow« i kunsthallen. En overgang holdt hun pause, fordi en diskusprolaps plagede hende.

Nu arbejder hun for fuldt tryk med undervisning, et par store udsmykningsopgaver og de mindre værker. Hyppige rejser beriger hende. Senest har hun været tre uger i Californien.

Mange kender Karin Olesen for at lege med den energi, som to figurer skaber mellem sig. Hendes egen positivt ladede virke placerer hende i nærheden af kunstnere som Sven Dalsgaard og Henry Heerup.

»Med min kunst ønsker jeg at give god energi videre,« siger Karin Olesen, der i sit eget liv har fundet den trods og humor, som får livet til at hænge sammen.

Karin Olesen har udført flere betydelige udsmykninger, heriblandt i statsministerens pressesal på Marienborg samt hos Novozymes og Siemens Windpower. Mange museumsbutikker i ind- og udland sælger hendes mobiler.

Karin Olesen indleder 2014 med hele tre udstillinger. På Flensborg Bibliotek har hun åbnet en udstilling, der varer til den 15. februar, og den 8. februar åbner hun en udstilling i Rundetårn om de syv sind.

Viborg Stifts Folkeblad,  Jesper Overgaard, den 24. januar 2014

Karin Olesens lysende og farverige billeder er stramt komponerede, men alligevel med et sprælsk og indholdsrigt indhold. Man kommer til at tænke på åbne grænser, hvor fantasien bryder igennem alt det hverdagsagtige og småborgerlige. Der er lys og luft og rutscheture i et postmoderne og samtidigt billedunivers. Når man ser hendes værker, tænker man på noget universelt og europæisk.

Af Pier Maria Andersen. 2010

Karin Olesen har haft stor søgning til sin udstilling på Brænderigården. Hun lukker selv udstillingen på søndag.

VIBORG: Kunstneren Karin Olesen er knap nok færdig med sin fødselsdagsudstilling i Brænderigården før hun er til fernisering på en ny udstilling i hovedstadsområdet. Her udstiller hun dog ikke alene, men sammen med en række andre kunstnere.

Udstillingen i Brænderigården lukker i morgen søndag, og her vil Karin Olesen selv være til stede hele dagen. Og hun kan se tilbage på en flot interesse fra publikum.

Omkring 1400 har været omkring Brænderigården i løbet af en god måned, og det er et af de flotteste besøgstal for Brænderigården nogensinde, hvis ikke det højeste.

Karin Olesen har haft stor søgning til sin udstilling på Brænderigården. Hun lukker selv udstillingen på søndag.klik for stort billede.

– Jeg er helt vildt lykkelig for publikums interesse. Den kommer ikke kun fra Viborg, men fra hele Midtjylland, siger en glad Karin Olesen.

Interessen udmønter sig ikke kun i at se på det udstillede. Karin Olesen har næsten fået udsolgt, så det er lidt af en ekstra fødselsdagsgave.

-louis, Viborg Stifts Folkeblad, d. 22. September 2007

Kristeligt Dagblad, 20. september 2005

Farve- og kunstglæde går, indtil udgangen af denne måned, hånd i hånd med de gode vibrationer på Randers Kunstmuseum. Udstillingen, der her sigtes til, er “Karin Olesens personager”.
Karin Olesen, der er udannet billedtrykker ved tekstillinjen på Danmarks Designskole, tager helt naturligt sit afsæt i brugskunsten med kultiske referencer i form af ikoner og husaltre, men også i mytiske billeder af hellige bibelske skikkelser, helte og guder fra den græske mytologi og fantasifigurer af enhver art. Hendes blik for denne ophøjede åndsverden er ikke ensidigt. Når det gælder materialevalg, går hun ganske anderledes groft til…

Men det korte af det lange er, at vi alle uvilkårligt vil være tilbøjelige til at se bort fra nattemørket og dets angstfremkaldende tomhed som en betydningsfuld realitet i billedet her. Denne tilbøjelighed er symptomatisk for den gængse ensidighed, der ofte forleder os til at fejllæse hendes billeder som en verden af roser uden torne.

Finn Terman Frederiksen, Randers Kunstmseum, 2005

Kunstavisen, april 2003
Hos Karin Olesen, som også er fast bestanddel i sammenslutningen, finder man en bestræbelse på at bringe noget fra hverdagen ind i kunsten i form af gamle duge, sengetæpper og diverse stoffer, hvorpå man kan tyde silketrykket af en veldrejet nøgen mand i henslængt, sexet positur…Der er unægtelig en aura af popkunst over netop disse 4 værker…

Helle Frøjk Knudsen

Politiken, 17 september 1999
Der er mennesker, der ser det som den moderne kunsts fornemste opgave at stimulere og sprede glæde. De vil finde noget at komme efter hos Karin Olesen. Det ville ikke være retfærdigt at kalde hendes stil for Fontex-maleri. Men det lader sig ikke nægte, at hun både ved sine stærke, rene farver, sine sprudlende motiver og sin løsslupne brug af materialer (fladbankede kagedåser, møbelbetræk, gardinstof, kartoffeltryk, franske aviser mm.) skaber livslyst og godt humør. Hun går ikke på listesko, når hun går i atelieret: En vis turbulent grovhed, som man kender det fra børnetegninger, er en del af helhedsvirkningen. Vitaliteten er ikke til at tage fejl af.

Men det er en sjælden form for vitalitet: Den giver ingen onde drømme.

Peter M. Hornung

Karin Olesen er en powerfuld billedkunstner, som oppebærer en ekstrem sikkerhed i sit udtryk. Hendes senere arbejder med ikoner og objekter er – efter både dansk og international målestok –

enestående.

Her vil jeg minde om to hovedtræk i hendes kunstneriske profil. Dels det meget omtalte mytiske og kultiske. Karin Olesen har øje for relikviet; hun får os andre til at se og dermed forstå – bag om

forklaringer – at det hellige på samme tid er en komisk ting og alligevel den materialitet, der rækker ud over det givne.

Denne side har alle, der skriver om hende, et godt øje til. Det giver point, velfortjente, men når der fokuseres næsten andægtigt på det sakrale ved Karin Olesens relikvier, er det måske også for

at dække over det andet i hendes kunst – noget lidt udansk og uakademisk, som I VIRKELIGHEDEN får hendes ting til at leve, nemlig det underholdende.

Der er så meget underholdning, cirkus, lirekasse, skæg og ballade i næsten alt, hvad hun leger med – at det faktisk truer alvoren som sådan. I mine øjne er Karin Olesen en brillant popkunstner, der tematisk, farvemæssigt og kompositorisk går magtens og ikke afmagtens vej – hun kommunikerer uden skam. Og bliver derfor hørt.

Karin Olesens blik for det, der fænger øjet, er så udviklet, at hun i tidligere tider havde været kongers og kardinalers yndling. I dag er kunsten anderledes demokratiseret – også selv om man bor i det mørke Jylland. Vi er nemlig mange, der aldrig vil glemme, hvad vi har set.

Personligt håber jeg, at det bliver mit privilegium at følge denne enestående, danske kunstner i mange år fremover.

Niels Thomsen, 1993

IB MICHAEL skriver om Karin Olesen

Totem-mager. Besværger af tingenes liv. Medicinkvinde. Skarpt, som musvågens øje for mus i markens riller, ser hun sjælen i en kobberplade, spillet i dens irrede, brugte krop lige før den smides ud, forelsker sig i lugten af presenning og fjer, samler i kærlighed kølergitterets gebis, klipper de bortkastede cykelslanger op og føjer dem ind i sin totem. Genopstandelse fra skrot til

tegnets triumf som bortfaldet af nytteværdi maner kunsten – dansende berørt af kobbertagenes klunser og tilføjet et vandmærke i sjælen af en synlig engel. Svanevingernes farve er pustet af neon, i det blotte omrids af et hus sidder klangplader af den slags, som synger i Tibet. En kofanger, en udfoldet tagrende, et stykke plast og gummi – Se: det er en stupa, et sjæletårn, hvor fugle flyver ud af gluggen. Tårnet er en hat på damen, piedestalen blot et nedløbsrør for hendes tårers rust som aldrig sover, men må løbe – over tag og hus, i fælg og cykelhjul, drevet af den røde dryppen, med skygger ætset ind af ir, som vejrets store klunser svang en nat, det drog forbi. Hun ser det. Samler det. Kalder tingenes indre frem. Vi ser det. Inde bagved tingene, er de drypstenshuler.

Ib Michael, 1987